Vil du spille badminton og være en del af et uforpligtende motionstilbud? FleksiFjer er for voksne, der vil have det sjovt og dyrke badminton som motion. Du dukker bare op i hallen og spiller kampe med og mod de andre. Du skal ikke melde afbud hvis du er forhindret, da kampene bliver sat i gang med dem der er mødt op på dagen. Om du har spillet før, eller det er første gang, du har en ketsjer i hånden, er ligegyldigt. Alle kan være med. Måske har du børn der spiller badminton - og vil også gerne selv i gang? Plejer du at spille på fast bane, men ønsker mere fleksibilitet og fællesskab? Spillede du badminton som ung ... for 20 år siden? Og vil gerne i gang igen på en hyggelig måde? Så er FleksiFjer lige noget for dig.
!For at undgå at vi ender i dit spamfilter, så fortæl lige din email at nbc@nakskovbadmintonclub.dk er okay!